Unge kunstnerstemmer: Line Finderup Jensen

I serien Unge Kunstnerstemmer spørger vi en række unge kunstnere ind til deres kunst og praksis. Line Finderup Jensen benytter i sin kunst software og 3D teknikker indenfor spildesign og fortæller her om sin optagethed af, hvordan vi er sammen som mennesker. “Jo mere akavet et socialt event er, jo mere trykket stemningen er, og jo mere ukomfortabelt miljøet føles, jo mere får jeg lyst til at fryse tiden og finde ud af, hvad der ligger til grund for den her energi”, siger hun.

Hvis du kort skal karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Min praksis er meget omfavnende. Jeg arbejder hele tiden med ting, jeg ikke kan finde ud af, men bruger de “fejl” jeg nu laver som succeser og værktøjer til at kradse i den polerede perfekte overflade. Jeg bruger gerne satire så voldsomt og brutalt, som fortællingen nu kan holde til, og gerne alt sammen virtuelt, så jeg slipper for reallife-problems.

Hvor finder du inspiration til din kunstneriske praksis, og hvordan er din arbejdsprocess typisk fra ide til færdigt værk?

Jeg er totalt optaget af, hvordan vi er sammen som mennesker, og hvordan vi reagerer på hinanden. Jo mere akavet et socialt event er, jo mere trykket stemningen er, og jo mere ukomfortabelt miljøet føles, jo mere får jeg lyst til at fryse tiden og finde ud af, hvad der ligger til grund for den her energi. Så uden at det skal lyde for krukket, udspringer min motivation nok ofte af en utilfredshed.

Typisk starter min arbejdsprocess ud med, at jeg langsomt skitserer nogle elementer i 3D ud fra en situation, jeg har oplevet. Jeg er ikke så god til at tegne, så jeg går typisk i gang direkte på computeren. Dernæst kobler jeg det sammen med et interaktiv miljø (game-engine), hvori jeg kan navigere rundt som en spilbar karakter, og “genopdage” materialet på ny.

Jeg har fra start af nogenlunde en ide om, hvad jeg gerne vil fortælle, men bliver ofte overrasket hen ad vejen, idet jeg oplever miljøet fra andre vinkler og i et andet lys. Jeg er indtil videre et one-woman show med stort set hele produktionen i en computer, så der er ikke så langt fra íde til eksekvering.

Hvad håber du, man som beskuer får ud af din kunst?

Jeg håber i al sin komplekse simpelhed at give et flersynet perspektiv. Ikke at omvende eller ændre, det har jeg slet ikke autoritet eller lyst til. Min praksis er i det hele taget meget til forhandling, idet jeg ofte arbejder interaktivt og giver narrativet fra mig, så jeg håber, at vi måske kan mødes på midten, sådan at jeg præsenterer mit syn og beskueren sit. Hvis vi ikke er der, vil et godt grin af hverdagens absurditet også være helt på sin plads.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner, og hvad synes du om kunstmiljøet?

Det er sjovt og hårdt på samme tid. Sjovt fordi jeg har stor frihed, og det bare er me-against-the-world, og hårdt… ja, af samme grund. Det er lidt en vild prøvelse at stå op hver morgen med troen på, at det man gør er rigtigt. Jeg kunne lægge mig ned i morgen og 100 år frem, og ingen ville savne mig, så det er lidt en drivkraft også at blive ved med at insistere på, at man er her, og at man har noget på hjerte.

I forhold til kunstmiljøet, så for at være helt ærlig, er jeg vist lidt en “dårlig kunstner”. Jeg går ikke så tit til ferniseringer, og er i det hele taget ikke rigtig en event-type. Jeg er lidt skeptisk i forhold til, hvor meget community, der egentlig findes i miljøet – herfra hvor jeg står, ligner det mest af alt et arbejdsmiljø som så meget andet. Fællesskab og støtte finder man andetsteds.

Hvilken rolle mener du, kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Jeg håber først og fremmest, at den kan fungere lidt som en brynje til at beskytte de stemmer og perspektiver, der ikke har majoriteten i ryggen. Jeg ser kunsten som en diskurs og en platform for dem, der ikke passer ind andre steder, til at kunne udtrykke sig på lige fod med andre instanser i samfundet. Der er så uendeligt mange holdninger til, hvad kunst er, kan og skal, men for mig skal kunsten være med til at prikke til vores stålfaste opfattelse af hverdag, dagligdag og leverpostej.