Mellemting mellem ting

21 nov - 24 nov 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 47

Mellemting mellem ting. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 47

Anbefalet under Det skal du se! i uge 47 

I samarbejde med performance- og billedkunstner Heine Kjærgaard Klausen afholdes en omfattende præsentation af dansk performance med deltagelse af 32 kunstnere. Ambitionen er at præsentere et bredt udsnit af dansk performancekunst anno 2019 – fra yngre vækstlagskunstnere som Ragnhild May og Kristoffer Raasted til ældre og mere erfarne kunstnere som Lilibeth Cuenca Rasmussen og Doris Bloom.

Mellemting mellem ting. Pressefoto.

Den Fries udstillingssale bliver inddelt i afgrænsede områder med tape, gulvtæpper og scenemoduler, som hver især vil danne ramme om en performance. De individuelle performances igangsættes løbende i et interval på tredive minutter, hvilket skaber en kontinuerlig rytme gennem de fire dage, hvor festivalen afholdes. I alle performances bliver der arbejdet med ting og objekter, der efterfølgende bliver tilbage og udstillingssalene fyldes således løbende med efterladenskaber og effekter fra de afholdte performances.

Heine Kjærgaard Klausen tager med Mellemting mellem ting fat i det, han kalder ’skulptursituationer’. Skulptursituationen handler for Klausen om at lave ting med hænderne. Alle performerne vil arbejde med ting, der rykkes væk fra deres normale funktion for at blive brugt skulpturelt. Det kan være ejendele, bytteobjekter, varer, pejlemærker, pynt eller funktionelle redskaber.

Deltagende kunstnere: Al Masson, Charlotte Bergmann Johansen, Christine Overvad Hansen, Claus Haxholm, Doris Bloom, Ea Borre, Esben Weile Kjær, Filip Vest, Frederik Vium, Hartmut Stockter, Heine Kjærgaard Klausen, Henrik Plenge Jakobsen, Jens & Morten, Karin Lorentzen, Karl Stampes, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Aarkrog, Kristoffer Raasted, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Line Skywalker Karlström, Mille Qvist & Tristan Kold, Molly Haslund, NA (Nellie Park & Astrid Randrup), Ole Hartvig, Peter Callesen, Ragnhild May, Sif Hedegård, Sophie Dupont, Sune Lysdal, Therese Bülow, Veronika Nielsen og Vibe Overgaard.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning


Adresse
Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 18:00
Søndag: 12:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 70 DKK
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej, pga. ombygning
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja