Blandede bolsjer

Bland selv!
En stor slikskål er det første, der møder gæsterne på Galerie Wolfsen i Aalborg, hvor Frodo Mikkelsen har kurateret udstillingen med den alt- og intetsigende titel.

Sammen med kendte og mindre kendte kunstnerkollegaer byder han på et sammensurium af samtidskunst, der smager – og stritter i mange retninger. Fra skæg og ballade over uhyggelige og groteske forvrængninger til det mere indadvendte og meditative.

Jeg dykker ned i et virvar af 139 værker, der kan og vil noget forskelligt, og vælger min egen brogede bolsjeblanding.

Komisk køkken
Skulle det være en Familiepizza med frokostpizza ovenpå? Eller hvad med en Hel grillkylling med halv grillkylling inden i?

Andreas Schulenburg får smilet frem med sine gakkede madtegninger og finurlige titler. Menukortet bliver undersøgt med barnlig undren og fremstår som en absurd konstruktion, der giver mig lyst til at lege med.

Aldrig alene
Nysgerrige øjne følger mig rundt på førstesalen. Randi & Katrines menneskelige hus slår en lydløs latter op bag sit kække knebelsbart, mens Frodo Mikkelsens kranium smiler syrligt og skriggult fra den anden ende af lokalet.

Stille morer de sig over min manglende evne til at finde hoved og hale i det hele, men jeg tilgiver dem og synes trods alt, deres selskab er hyggeligt.

Indadvendte eksistenser
Anderledes afvisende er René Holms frygtsomme kvindefigurer, der undvigende vender sig bort, så snart jeg nærmer mig. Deres stille ensomhed er både smertelig og smuk, og selvom mit blik er uønsket, kan det ikke holde sig væk.

Fisken der rystede verden
Hos Eske Kath er fisken Namazu (jordskælvsmager fra japanske myter) igen i farvandet. Malet på hvad, der ligner afrevne sider fra gamle fysikbøger, dukker fiskefjæset op på hvidkitlede videnskabsmænd og forstyrrer den alvorsfulde forskning med sine lange, truende tentakler.

Det er både foruroligende og befriende bøvet, når naturkatastrofen får direkte adgang til det sterile laboratorium ledsaget af teksten: “Bogstaver fremfor tal hjælper matematikeren til løsning af hans problemer.”

Sort som ind i helvede
Eva Roel har måske ikke helt fundet fodfæste endnu, men det er svært at komme uden om hendes dystre værker, der på denne udstilling skiller sig ud mellem mange mere muntre indslag.

De store, sorte lærreder, hvor man kun lige kan skimte motivet, står som gabende tomme grotter, der både lokker og frastøder – og sætter sig fast.

Dæmoniske dukker
Lige så foruroligende er Maria Rubinkes hvide porcelænsdukker, der agerer en smule anderledes end det legetøj, man normalt finder på børneværelset.

Mens én ser ud til at ville kvæle sig selv, syr en anden sirligt sin vagina sammen med guldtråd. Som udtryksløse robotter synes de ikke styret af egen vilje. Er jeg mon medvirkende til denne maltraktering?

Vælg og vrag
Bland Selv! rummer langt flere fine værker end nævnt her og er bestemt et besøg værd. For mit vedkommende ville et strammere kuratorisk greb være kærkomment, men går man til udstillingen som til en stor skål blandede bolsjer, hvor man glad kan vælge og vrage, er der masser af guf på Galerie Wolfsen i Aalborg.