Det skal du se! Uge 40

I Melanie Kittis kunstneriske praksis danner freskoen centrum som tradition og i perspektiv af den tid, som vi lever i. Freskoen er bedst kendt som dekoration af kirker med religiøse motiver og som formidling af kristendommens moral og dyder fra middelalderen. I Nordjylland har denne tradition også hersket, et håndværk som først op gennem 1900-tallet for alvor er blevet anerkendt som en del af kunsthistorien.

I eggs roll upwards smelter maleriet og det skulpturelle sammen i freskoen, og tematikker som moderskabet og alternative fortællinger om samfundets normer skaber rum for eftertanke og sårbarhed i spekulationer om individets rolle i normative fællesskaber, både i familien og i samfundet.

I sine nye keramiske malerier ophøjer Rose Eken sine motiver til ikoner, uden at give afkald på råhed, skrøbelighed og længsel.

De nye værker føles dagbogsagtige, som intime glimt af Ekens hverdage, rutiner og sociale interaktioner.
Hierarkier brydes ned – omhyggeligt komponerede portrætter, stilleben, slørede iPhone-fotos og tilfældige snapshots behandles alle ligeværdigt med alvor og dedikation.
Tilsyneladende klassiske motiver opstår fra hverdagsagtige situationer på den lokale bar, udstillingsåbninger og koncerter. I stedet for realisme sigter hun mod følelsesmæssig sandhed og poetisk resonans. Ømt, til tider vemodigt, men usentimentalt, engagerende og dybt menneskeligt.

I installationen bag to bag af Mette Braüner og Vibeke Nørgaard Rønsbo breder 5000 papirposer sig ud som et hvidt abstrakt landskab på det 165 kvadratmeter store rå gulv i KH7artspace. Poserne står tæt og synes at gå i dialog i en skrøbelighedens symbiose.

Braüner og Rønsbo har noget på hjerte, men installationen fremstår samtidigt som et åbent værk, der symbolsk kan kommentere vores samtid på flere planer, globalt som eksistentielt, og hvor beskueren, med sit eget afsæt og verdensbillede, inviteres ind til at reflektere med. Braüner og Rønsbos valg om at arbejde med papirposer som eneste materiale er, udover at være et benspænd og en udfordring, også udtryk for, at de ser det som væsentligt, at vi som hinandens medmennesker i denne verden har øje for såvel forgængelighed som konkret bæredygtighed.

Med inspiration fra tekster af Johannes V. Jensen og Octavia E. Butler foreslår udstillingen, at forandringer ikke kun kan betragtes som uundgåelige, men også som en potentielt stærk kilde til handlekraft.

De omfattende værker af Leda Bourgogne, Rafik Greiss, Pakui Hardware, Rindon Johnson, Amitai Romm og Bjarke Hvass Kure undersøger forandringer i krop og psyke, som teknologiske udviklinger, klimaforandringer og politiske omvæltninger har medført. Kernen er følelsesmæssige reaktioner på skiftende sociale dynamikker; den indre oplevelse midt i ydre forstyrrelser.
Emotional Terrains of Change tegner et fragmenteret, men vedkommende portræt af nutiden og appellerer til den kollektive fantasis kraft til at nære følelsesmæssig modstandsdygtighed og gentænke fremtiden med fornyet fornemmelse for muligheder og menneskelig dybde.

Udstillingen When the Stars begin to Fall spreder sig over stueetagens fem forskellige rum i Kongegaarden, og er et nøje tilrettelagt installatorisk forløb med en beskrivende titel, tekstiler med globale broderier, modellerede keramiske vaser og krukker samt en bevægende lydmontage.
Kunstnerduoen skaber et påtrængende, sanseligt lag, som inviterer publikum til at opleve værkerne gennem skiftende stemninger og indtryk. Man fornemmer en underliggende bevidsthed om et fælles ansvar for den verden, vi deler. Selv siger de, ”at lige under overfladen dirrer fremtiden, som en uvis og skrøbelig størrelse i en tid, hvor vores planet synes at bevæge sig stadig hurtigere mod det uforudsigelige”.