Unge kunstnerstemmer: Asger Dybvad Larsen

Asger Dybvad Larsen er fjerde kunstner i vores Q&A-serie Unge kunstnerstemmer, hvor vi spørger en række nyligt uddannede kunstnere om deres praksis, og om hvordan de oplever at træde ind på kunstscenen. “Jeg vil sige min inspiration kommer fra en kombination af forskellige elementer: De værker jeg allerede har i mit værksted, mit koncept om et begrænset udvalg af materialer, kritik fra venner og kollegaer, kunsthistorie, nysgerrighed og irritation”, lyder det fra Dybvad Larsen.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Over den seneste årrække har jeg lagt mit primære fokus i maleriet, dets kunsthistoriske ballast og en undersøgende tilgang til forarbejdning af maleriets traditionelle materialer.

I min værkproduktion kommer dette til udtryk ved brugen af både implicitte og eksplicitte referencer til ikoniske kunsthistoriske værker, som når jeg benytter mig af akrylafstøbninger af malerbakker med umiddelbare formalistiske referencer til Frank Stella, men samtidigt forholder mig dialektisk i forhold til minimalismens dogme om det non-repræsentative, da malerbakken er et hverdagsobjekt og samtidig en repræsentant for et led i en maleproces.

Mit arbejde er yderligere påvirket af en repetitiv orkestrering af overskydende materialer fra tidligere værker. Denne re-integrering internt værkgenerationerne imellem kan forstås som en incestuøs gestus. Det incestuøse kommer til syne i den ældre generations aftryk i den næste, når materialer fra to generationer af malerier afføder en ny generation.

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Jeg vil sige, min inspiration kommer fra en kombination af forskellige elementer: De værker jeg allerede har i mit værksted, mit koncept om et begrænset udvalg af materialer, kritik fra venner og kollegaer, kunsthistorie, nysgerrighed og irritation.

Jeg har som regel to forskellige arbejdsmetoder, som jeg skifter imellem. I begge processer forsøger jeg at have så kort som mulig vej fra idé til udførelse. I den ene metode arbejder jeg slavisk ud fra en forberedt skitse ned til millimetermål. Den anden metode er en mere flydende proces, hvor jeg arbejder helt intuitivt, og hvor det er sværere at vide, hvornår et værk er færdigt eller ej. Denne intuitive proces giver som regel inspiration til nye skitser til den anden metode.

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Det kommer an på beskueren. I nogle tilfælde har jeg det helt fint med, hvis folk bare ser mine værker som smukke objekter eller bliver stimuleret sanseligt. I andre tilfælde håber jeg at nå beskueren på et mere intellektuelt plan.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

Som udgangspunkt er det rigtig fedt at kunne bruge al min tid på at arbejde med mine egne projekter uden også at gå i skole. Men jeg savner dog studiemiljøet og at have individuel vejledning og fælles gennemgang. Det er virkelig et privilegie, når man er på uddannelsen. Jeg føler dog, jeg har fundet et virkelig godt miljø i Corporum, som er et nyt atelierfællesskab i Aarhus, jeg er en del af.

Det er virkelig svært at svare på, hvad jeg synes om kunstmiljøet i sin helhed, da det består af så mange forskellige dele og roller: gallerier, samlere, kuratorer, museer, kunsthaller, kritikere, art advisors, sociale medier, kunstnerdrevne udstillingssteder, kunstakademier, kunsthistorikere, residencies, messer, auktionshuse, art flippers, Kulturministeriet, private og offentlige fonde, publikum og selvfølgelig kunstnerne og en masse andre spillere. Jeg synes, det ville være svært at svare på, hvad jeg synes om denne forsamling kortfattet i dette format. Men indtil videre synes jeg da, de fleste har taget godt imod mig.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Kortfattet mener jeg, kunstens primære rolle er at få folk til at reflektere over forskellige emner. God kunst kan appellere til intellektet, stimulere sanserne og/eller skabe fællesskab. Disse kvaliteter er en vigtig del af vores fælles dannelse som tænkende, sansende og sociale væsner og er derfor vigtig for vores samfund.

Men der er selvfølgelig også en økonomisk værdi i kunst, som man nok tydeligst kan se på den måde art flippers tjener penge på at købe og sælge kunst ud fra værkernes stigning i økonomisk værdi.

Se flere billeder her.