Unge kunstnerstemmer: Sophia Ioannou Gjerding

Sophia Ioannou Gjerding er anden kunstner i vores nye Q&A-serie Unge kunstnerstemmer, hvor vi spørger en række nyligt uddannede kunstnere om deres praksis, og om hvordan de oplever at træde ind på kunstscenen. “Ved at se hele samfundets billedproduktion som et levende arkiv der kan genfortælles, åbner der sig et mulighedsrum”, fortæller hun.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Jeg arbejder med billeder, tekst og lyd – primært i form af animationsfilm, men også i grafiske arbejder og skulpturelle objekter. Jeg interessere mig for de koder som er indlejret i allerede eksisterende billeder og historier, og hvordan gentagelse af en vis type billeder skaber hierarkier og virkeligheder, som vi nogle gange glemmer at sætte spørgsmålstegn ved.

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Mine arbejdsprocesser varierer, men jeg er meget optaget af, hvordan man kan fortælle historier på anderledes måder. Af den grund indgår samarbejder med andre kunstnere også ofte som del af mine arbejdsprocesser. Jeg er blandt andet optaget af tendenser indenfor kunstarterne, hvor der findes et opgør med blindt at reproducere de samme systemer i de fortællinger, som overleveres.

Der er mange spændende eksempler på, hvordan man har fundet alternativer til eksempelvis nodesystemet, det akademiske sprog og til narrative strukturer, som bygger på ideen om fremdrift. Når man f.eks. laver tegnefilm, kobler der sig nogle fortælleskabeloner til tegnefilmsmediet. Disse er spændende at arbejde med som et bagtæppe for andre historier, som vi normalt ikke møder, når vi ser en tegnefilm.

Jeg benytter mig af arkivmateriale, som skildrer historiske situationer, og kombinerer det med kilder fra populærkulturen: film, litteratur, musik, computerspil, etc.. Ved at se hele samfundets billedproduktion som et levende arkiv, der kan genfortælles, åbner der sig et mulighedsrum, hvor man kan om-kode eksisterende billeder ved at hive dem ud af deres kontekst og dermed skabe forstyrrelser i billedernes alment accepterede betydninger.

Læs også om udstilling af Sophia Ioannou Gjerding på Aros: Kunsttur Aarhus: Den levende og udvekslende organisme

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Det største ville være, hvis der var noget der satte sig fast. Man behøver ikke at forstå hvorfor. Men ønsket om et fællesskab med folk, der oplever mine værker, er der helt sikkert.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

Der er helt sikkert både høj- og lavkonjunkturer. Jeg havde nok egentlig mere tid til at lave kunst, da jeg studerede. Lige da jeg blev færdiguddannet, brugte jeg meget tid på at organisere mit liv, så jeg kunne lave et rum til de processer, som ikke er direkte målorienterede.

Det tror jeg er ret vigtigt, da det hurtigt kan blive sådan, at man får en idé, og så udfører man den, mens der er en luksus i at “suppe rundt” i et emne, som jeg virkelig har følt, at jeg skulle kæmpe for. Jeg kæmper for det, da jeg mener, at det giver bedre værker i sidste ende.

I forhold til kunstmiljøet, så synes jeg ikke, at man kan sige noget samlet om det som helhed, da det er virkeligt forskelligt, alt afhængigt af hvilken del af det, man taler om.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Jeg håber, at kunsten kan påvirke de billeder, som dominerer en samtid, da jeg mener, at samtidskunsten bør træde ind i dette problematiske felt og arbejde i det indefra.

Se flere billeder her.