Ib Monrad Hansen

Gennem en lang årrække har Ib Monrad Hansen udviklet en malerisk praksis, der udvider forestillingsevnen gennem et billedsprog, som bevæger sig mellem det illusionistiske og det realistiske. Selvom han arbejder med et umiddelbart genkendeligt, figurativt udtryk, er hans tilgang grundlæggende konceptuel. Kompositionsprincipperne forskydes ofte i en illusionistisk og abstrakt retning, blandt andet gennem en endeløs gentagelse af figurer på billedfladen, hvor han nærmer sig det amerikanske all-over painting fra 1950’erne.

Hansen udfordrer konsekvent minimalismens idé om det anonyme og depersonaliserede værk såvel som den relationelle kunsts nedtoning af kunstobjektets betydning. I stedet stiller han maleriet i fortællingens tjeneste og kredser om tidløse temaer om menneskelig dårskab. Hans stærkt citerende billedsprog, med rødder i postmodernismen, bliver stadigt mere komplekst og krævende og driver hans vedvarende undersøgelse af, hvad maleri er – og hvad det kan være. Dette arbejde fortsætter, uanset om han tager udgangspunkt i antikkens kunst, i mytologiske fortællinger eller i drømmenes billedverden.

Kilde:
Grønningen