Indspark fra udkanten

Hvem er kunstneren? Hvad er hans baggrund? Det er helt centrale spørgsmål, der stilles med et nysgerrigt blik ud i lokalet, når man bevæger sig rundt på en af de censurerede udstillinger i Danmark. I en tid, hvor kunstnere laver værker i form af computerprogrammer, gensplejser kaniner og udfører socialt arbejde, er det interessant at se, hvem og hvad, der kommer tilbage den anden vej, når autodidakte eller mindre etablerede kunstnere fra kunstverdenens yderkant fremviser deres bud på, hvad og hvordan kunst skal være.

Dette gælder særligt til åbningen, hvor der både er mulighed for at aflevere en buket sproglige eller rigtige roser til kunstnere, diskutere værkerne med skaberne – eller måske uforvarende få fornærmet nogen.

KP er på den måde overraskende og provokerende – og altid et godt udgangspunkt for en snak over hvidvinen om, hvad god kunst egentlig er, når man har skrællet de blåstemplende uddannelser væk.

Der var derfor både forventning, spænding og klinken fra glas i luften, da Kunstnernes Påskeudstilling 2014 åbnede på Kunsthal Aarhus i lørdags.

Lillebror og storebror
Udstillingen vises samtidig med KPs storebror for de ofte mere etablerede kunstnere: Spring.

På Spring gives der plads til, at nogle få kunstnere udvalgt fra det foregående års KP kan udstille større projekter udviklet særligt til Spring. I år viser fire kunstnere deres værker, mens KP rummer 43 udstillere – heraf hele 40 debutanter, som er med i puljen til næste års Spring.

I år har 428 kunstnere forsøgt at få plads i KPs udstillingsvindue ind til kunstverdenen, og censurkommitéen har skullet tage stilling til ikke mindre end 2130 værker som video, foto, maleri, tegning, skulptur, en enkelt dokumentarfilm om cheerleading – og et gigantmusikinstrument, der dog modsat de i alt 122 antagne værker ikke kom gennem censuren.

Fejring og fællesskab
Med i alt 47 udvalgte udstillere plus deres venner, kolleger, forældre og kærester var det lørdag svært at mase sig frem til kunsten uden at strejfe en debuterende kunstner med buketter i favnen eller snuble over et barn på gulvet, mens hyggesnak og lykønskninger mumlende løftede sig op under loftet.

KP er på mange måder en fest – en fejring af de upcoming kunstnere, som kommer til kunstscenen fra en anden baggrund og med et andet perspektiv – og denne linje blev lagt allerede i åbningstalen, hvor der blev sunget fællessang, og kunstnerne blev opfordret til at tage malertapenavneskilte på, så de kunne genkendes, inden publikum officielt blev sluppet løs på udstillingen – og kunstnerne.

Elektrostatisk fotografi
Nogle af de værker, der trak meget opmærksomhed fra publikum og andre udstillere, var tre store sort/hvide billeder med abstrakte figurer, der på afstand lignede tegning, men som på nært hold kunne identificeres som fotografi – af en slags.

Manden bag værkerne – debutanten med kunstnernavnet Kongstadbock (Jens-Ole Bock) – var under hele ferniseringen travlt optaget med at forklare værkernes motiv og metoden bag dem: Billederne viser sort pulver fanget i et elektrostatisk felt på plastplader og forstørret fem til ti gange.

Bock er molekylærbiolog fra Aarhus Universitet og har bl.a forsket på Rigshospitalet – og arbejdet med kunst i 4 år. Han ønsker med værkerne at kombinere kunsten og naturvidenskaben ved at bruge billeder af den “usynlige” naturvidenskabelige verden som eksempelvis statisk elektricitet, som vi møder i vores dagligdag, men sjældent ser, som medie til at skabe kunst.

Bock peger eksempelvis på værket The Beginning, der både rummer det naturvidenskabelige og det kunstneriske og æstetiske – baseret på elektriske tilfældigheder:

“Billedet viser livet, der dukker op – hér er et foster. Det er meget organisk og biologisk. Den elektrostatiske kraft, som det her handler om, er også knyttet til livets begyndelse og livets forandring. Jeg kobler det både til teknikken, jeg arbejder med, og de her store spørgsmål,” siger han.

Det er første gang, han udstiller på KP, men han håber, at han både kan bidrage med “en ny teknik, som ikke er set før,” – og at antagelsen af de mikroskopagtige billeder åbner for nye udstillingsmuligheder for hans projekter i fremtiden.

Stilfærdigt arbejde vandt KP-prisen
Det var dog et mere traditionelt udtryk, der løb med KP-prisen. Direktør for Faurschou Foundation og tidligere direktør for Aros Jens Erik Sørensen overrakte rejselegatet på 10.000 kr. til debutanten Katrine Hvid for hendes “udvidede maleri” Ai-iro x-rays – 30 papirark med indigoblå maling i varierende ovale og parabelagtige aftegninger, som var placeret under en lampe.

Sørensen roste særligt værket for at insistere på den kunstneriske fordybelse og arbejdet med mediet og stilfærdigheden “i en tid, hvor billedmediet drøner afsted” – en stilfærdighed, der kommer frem til trods for, at Vind til daglig arbejder med lyd. Hun er nemlig uddannet cand.phil i musikvidenskab.

I sine visuelle værker trækker hun netop på musikken – og særligt Bach, når hun efterprøver teknikker og skaber variationer over det samme tema, ligesom denne omstændelighed også præger betragterens møde med værket.

Også her kræves tid og vedholdenhed for at opdage værkets detaljer – eksempelvis hvordan overflader og farve skifter karakter set fra forskellige vinkler.

Landskaber på velourpapir
Materialet var også i fokus hos en af KPs bare tre gengangere: Pernelle Caspersen, som til hverdag arbejder med bl.a. special effects på film. Hun udstillede en række næsten akvarelagtige landskabsskitser med personlige landskaber malet med oliefarver på velourpapir.

Caspersen ser trods de senere års debat om, at de censurerede udstillinger har mistet betydningen, KP som et springbræt for kunstnere, som ikke har en akademiuddannelse, og hun har gode erfaringer med afkastet:

“Det betyder rigtig meget at komme ud på de censurerede udstillinger. Jeg håber, at der kommer nogle gallerier, og at det er et lille talerør ud til verden. Der er delte meninger om det, men jeg synes, jeg har fået noget ud af det og en del henvendelser – så jeg besluttede at prøve igen og se, om det kunne kaste mere af sig.”

Mikroskulpturer
Årets spring-udstillere er netop et eksempel på det. Her vises i år projekter af Erik Bendix, Levin Gjernals, Marija Griniuk og Laurits Nymand Svendsen.

Sidstnævnte peger som flere af KP-udstillerne med sin udstilling-i-udstillingen værket Myopia Through the Lens of Psykology på fordybelsen og interessen for de helt små og normalt utilgængelige verdener, man kan blive opslugt af – og det endda i en ganske rabiat form: Miniskulpturer så små, at de kun kan ses i mikroskop.

Her udforsker han myopi – nærsynethed – i overført betydning ved at zoome ind på begreber som flugt, anerkendelse og masochisme:

“At kigge i et mikroskop er en måde at være nærsynet på. Man tager en meget lille del af sine omgivelser og kigger på ting, som man ellers ikke ville kunne se – men samtidig lukker man en masse ude. Det kan man have forskellige grunde til – det er en nem måde at flygte fra ting på.

Jeg prøver at afdække nogle motiver, der handler om nærsynethed, men også se, om der er nogle konstruktive eller positive effekter ved at have den her nærsynethed,” fortæller Svendsen.