Månedens Kunstner: Jakob Kudsk Steensen

Jakob Kudsk Steensen voksede op med en far, der var ingeniør, og en mor, der var sociolog. Som barn brugte han meget tid på at dygtiggøre sig i tegning, fordi han tænkte, at han skulle være animator.

I gymnasiet fik han lov til at afprøve denne drøm, da han kom i praktik på animationsskolen. Der fik han en test, hvor han skulle tegne den samme figur 17 gange, hvilket hurtigt viste ham, at klassisk animation ikke var noget for ham.

I samme periode begyndte der at udkomme mange nye former for computerspil med vilde 3D-verdener og rum man kunne træde ind i. Især spillet Unreal blev skelsættende for Jakob Kudsk Steensen, for det kom med et program, hvor man kunne modificere de verdener, der var i spillet. Præcis som mange børn i dag sidder og bygger verdener i spil som Minecraft, begyndte Jakob Kudsk Steensen i sine tidlige teenageår, at pille ved kode og skabe virtuelle verdener - i det selvsamme program, som han bruger i dag til at skabe sine komplekse kunstværker.

Man kan sige, at Jakob Kudsk Steensen fandt sin egen vej ind i samtidskunsten. Interessen for kunst var der altid, men den var mere rettet mod rummelighed og eksperimenter med medier, end en klassisk kunstnerisk skoling. Derfor var det ikke ligetil, da han ikke kunne komme ind på Kunstakademiet, og alligevel ikke ville på animationsskolen.

I stedet tog han en uddannelse i kunsthistorie blandet med samtidskunst ved Central Saint Martins i London, og læste derudover både på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Fudan i Shanghai.

Dog var han selvstuderende igennem det meste af sin tid på universitet, og tog samtidig arbejde i Kina og London på freelance-basis. Med en heksegryde fyldt med erfaringer fra de mange universiteter og freelanceopgaver begyndte han at finde sit eget interessefelt mellem humanisme og teknologi.

Det første mere seriøse værk Jakob Kudsk Steensen præsenterer er A Cartography of Fantasia i 2015. Værket blev til i forbindelse med et residency i Murcia i Spanien. Her lejede han en bil, købte et lille telt og et lille kamera og så filmede han de dyr, der boede i ruinerne af turistresorts, som var gået nedenom og hjem i forbindelse med finanskrisen i 2008.

De her resorts havde hentet palmer fra Egypten og Californien, og området mindede egentlig mere om Nordafrika, geologisk set. Resorterne var mere en fantasi om en sydøstspansk kyst, end de var virkelighed.

A Cartography of Fantasia, blev et ret skelsættende værk. Jakob Kudsk Steensen begyndte herefter at arbejde endnu mere med de virtuelle verdener, fordi han begyndte at tænke over, at vi mennesker mange steder faktisk går ind og omformer vores verden, så den ligner postkort eller fantasier.

Herefter begyndte kunstneren at få flere residencies rundt omkring i verden. Det projekt, der kom efter, var en 100% virtual ø, Primal Tourism (2016). Igen arbejdede han med turistresortet som omdrejningspunkt, men denne gang var der indflettet en fortælling om kolonialisme.

Øen er en fantasi-kopi af Bora Bora i Fransk Polynesien, lavet udelukkende ud fra historier, postkort og reddit-forums med billeder og anekdoter. Det var en undersøgelse af, hvordan øen i dag nærmest er et kolonialt turismespot, hvor det er den lokale befolkning, der opvarter turisterne (tænk White Lotus).

Primal Tourism blev udstillet virtuelt som et VR-værk i samarbejde med Serpentine Gallery i London. Der blev også lavet talks og omvisninger på øen - alt sammen 100% virtuelt.

Kernen af Jakob Kudsk Steensens interesse i det teknologiske er det, der hedder en video game editor. Det er det program, han bruger til at bygge virtuelle verdener. Ligesom at lave computerspil, er værkskabelsen en disciplin, der ikke er mulig uden enormt meget samarbejde - der er musik, skuespillere, designere, kostume, historikere osv. Det er denne sammensmeltning, der virkelig kan give noget interessant, og noget, som er fundamentalt anderledes, end hvis man laver et billede eller en film. For i et videospil hænger alting sammen på kodeniveau - én ting kan “break it all", fortæller Jakob Kudsk Steensen.

Det giver mening for de temaer, kunstneren beskæftiger sig med, at arbejde på denne sammensmeltede måde. Økosystemer og naturperspektiver smelter i Jakob Kudsk Steensens praksis sammen med krop og psykologi, kemi og atmosfære. Det er en følelse af energi og legesyghed, som han oplever i arbejdet med 3D-teknologier.

Det, der tiltrækker Jakob Kudsk Steensen ved at lave samtidskunst er, at man kan arbejde enormt eksperimenterende, zoome helt ind på små detaljer, og give sig en tid, som man ikke ville i computerspillet.

De værker, der kommer ud af processen er også meget hybridagtige i deres form - de er både kunstværk og computerspil. Jakob Kudsk Steensen har endda uploadet en del af sine værker til computertjenesten Steam, hvor brugere kan hente dem ned og “spille” dem. Sådan får værkerne et nyt og meget anderledes liv, hos en helt anden målgruppe.

I Jakob Kudsk Steensen verden kan en video blive til en skulptur, der kan blive til VR, der kan blive til et spil. Mulighederne synes nærmest uendelige.

I de seneste år er Jakob Kudsk Steensen begyndt at interessere sig mere og mere for indre verdener - psykologi og følelser og hvordan det indre kan forbindes til eksterne økosystemer. Han ser kroppens fysiske bevægelse gennem et landskab, som en parallel bevægelse gennem en indre verden.

De værker, der dykker ned i det psykologiske, er mere legesyge, mere amorfe og mere udefinerbare. Det er også de værker, der er mest personlige for Jakob Kudsk Steensen. Han forklarer, hvordan der egentlig er et modsætningsforhold i, hvordan der bliver skrevet om hans værker (enormt teknologisk og videnskabeligt) og hvordan besøgende reelt oplever værkerne som meget kropslige og psykologiske.

Et af de mere psykologiske værker er Berl-Berl fra 2021. Værket blev lavet til den ikoniske klub Berghain i Berlin under coronaepidemien, men er også blevet udstillet på ARoS. Berl-Berl er en digital sump, der er lavet ud fra avancerede 3D-scanninger af den berlinske natur. Sumpens forskellige bestanddele indgår i et evigt foranderligt kunstværk, med en stærk lydside skabt i samarbejde med sangeren ARCA. Og det er måske samspillet mellem lydbilledet og det uforståelige, men genkendelige landskab, der gør værket psykologisk.

Det er tydeligt, at Jakob Kudsk Steensen fascineres af stemninger og steder, som ikke traditionelt opfattes som smukke; sumplandskabet i Berl-Berl og nu dybhavet i den nyåbnede udstilling Psychosphere i Cisternerne. Kunstneren fortæller, at han har set næsten samtlige udstillinger i Cisternerne, der, i hans optik, er et udstillingssted i verdensklasse.

Med Psychosphere har Jakob Kudsk Steensen også dykket meget stedsspecifikt ned i Cisternernes mørke og fugtige gange og etableret en udstilling, der både er organisk og industriel. Den virtuelle verden er skabt ud fra kunstnerens egne undervandsoptagelser samt optagelser fra et forskningsfartøj. Havets livsformer bliver i udstillingen flettet sammen med menneskeskabte musikalske kompositioner. Det er en kropslig oplevelse, hvor man som besøgende bevæger sig igennem dybhavet, bliver iagttaget af opspilede fiskeøjne og kan undersøge alienagtige fossiler, der hænger ned fra loftet.

Værket er blandt andet lavet sammen med interesseorganisationen TBA21, og spiller således ind i Jakob Kudsk Steensens interdisciplinære tilgang til samtidskunst. Psychosphere skal vises til UN Ocean Conference i Nice til juni. Her vil det stå i kontrast til alle de nationale pavilloner, hvor mineselskaber, geologer og aktivister diskuterer international ret i forhold til dybhavet.

Kunstneren vil dog ikke beskrive sine værker som direkte politiske - men de kan være med til at fremhæve en politisk agenda. De mange forskellige aktører som Jakob Kudsk Steensen arbejder med (interesseorganisationer, forskere, geologer, aktivister) har hver deres styrke, og derfor skal kunstværket også eksistere i sin egen ret - som et kunstværk. Det skal ikke blive et “mishmash”, forklarer Jakob Kudsk Steensen: “Bad science, bad art.”

Udstillingen i Cisternerne kan opleves indtil 30. november, men det er ikke det eneste værk af Jakob Kudsk Steensen, som du kan opleve i skrivende stund.

Værket Boreal Dreams udstilles på Fondation Beyeler i Basel indtil slutningen af maj, men det kan også opleves på websiden borealdreams.live - bare klik på linket for at komme direkte ind i værket.

Dette værk er, ligesom Psychosphere, lavet som et feltarbejde. Tajgaen eller den "boreale skov" er verdens største skov, og opvarmes tre gange så hurtigt som resten af kloden. Boreal Dreams handler om forandringen af vores forhold til naturlige rytmer og lys. Igennem værket kan man udforske 5 forskellige fremtider, afhængigt af, hvor meget temperaturen vil stige - tal om at få stof til eftertanke.