Trekanten som motiv

Triangle er en omfattende gruppeudstilling tilrettelagt af Elmer, Andreas Schulenburg, Jonas Hvid Søndergaard og Jørgen Egelund. Motivet er trekanten. Den danske kunstscene – såvel som trekanten – har forskellige kanter og vinkler. Idéen bag udstillingen er at undersøge disse ekstremer, og vise dem i en samlet udstilling.

På udstillingen kan man opleve up-and-coming unge kunststuderende som Astrid Marie Christiansen og Malte Fisker og veletablerede kunstnere som Mogens Møller, Per Arnoldi, Jens Birkemose og Viera Collaro. Værkerne på udstillingen spænder bredt; fra den geometriske formalisme hos Per Arnoldi til Andreas Schulenburgs figurative malerier. Udover maleriet viser udstillingen også tredimensionelle værker, såsom skulptur og installation.

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER

Kunstnerne har selv forfattet tekster til værkerne:

Per Arnoldi

“Se hvis man ikke tager det så tungt er den dynamiske trekant et af den abstrakte kunsts tykkeste og mest trofaste klicheer. Når vittighedstegnere skal skildre moderne malerier er det som regel enten en Picasso-Miro-Arp-amorf-klejneforvreden form med et stirrende øje og et par Mooreske huller eller, netop, en opdeling med spidse vinkler der farer afsted med futuristisk optimisme. DET er mit motiv:

Klicheen accepteret og farvelagt.
Intet nyt under stolen.
Ren retro.
Patineret nostalgi: Endelig noget der ligner!”

Lisbeth Bank
“Hvad ville ske hvis man udsatte en solsort, en bille, en vårflue, en sommerfugl eller andre levende væsener for massiv påvirkning af trekanten i en lang periode? Ville de tage form derefter, begynde at bygge på en anden måde eller ændre deres  bevægelsesmønster? En forestilling om hvad trekanten i en evolutionær udvikling kan lave af ændringer i naturen.”

Jens Birkemose
“Kære Elmer
Selvfølgelig har jeg været et smut forbi BERMUDA-Trekanten. U.Hyggeligt syn.Har også kikket på CLAUSEWITZ. så er der  Freud. Men altså er jeg i fuld gang. Hvor lang tid har jeg ??? 10 dage? Eller mindre? Jeg ringer til dig, hvis jeg kan komme til telefonen, ellers læg en seddel på PALÆ-BAR.”

Astrid Marie Christiansen

“Trekanten er i disse malerier interessant for mig, fordi den repræsenterer forsvindingspunktet, der jo ofte er afgørende i rumlige malerier. Når jeg laver en masse trekanter, der peger ind mod midten af maleriet, men ikke peger på det samme punkt, bliver forsvindingspunktet annulleret, og den ro, som geometriens logik ellers ville have medført, bliver taget fra beskueren. Og maleren.”

 Michael Mørk
“Trekanten får mig umiddelbart til at tænke kønsbehåring, pyramider, Martini og fransk film. Men med trekanten i billedkunsten tænker jeg mere på arabesker og de dynamiske mønstre en trekant lægger op til, mens trekanten i arkitekturen fungerer som en forstærker af husets fundament – f.eks bindingsværk. Det siges, at hvis Twin Towers i New York havde været konstrueret af trekanter, ville de ikke have kolapset. Fremtiden ligger i trekanten.”

Viera Collaro
“Jeg har valgt at vise et lysværk fra 1996 Climbing til at illustrer trekanter. Som form indeholder trekanter altid en diagonal linje.  Den skulptur jeg viser er er en aluminiums stige som hviler fra væggen og dermed danner den en trekant som kommer  ud i rummet. Climbing er et værk som handler om at gå op af, at bevæger sig i en ny retning. Det pink neon lys bagved stigen letter formen og giver en svævende stemning.

Jeg oplever trekanter som en klassisk grundform. Trekanten er en del af cirklen og en del af kvadratet. Ud fra disse former kan man konstruere uendelige mere kompliceret former. Formen er brugt og har været brugt i mange forskellige kulturer. Så langt tilbage som til Ægyptens pyramider, til Islamiske ornamenter og i Kristendoms symboler. Hver kultur har brugt formen til at symbolisere universelle kræfter. Jeg har altid set trekanten som en meget dynamisk form med mange muligheder .

Elmer
“Når man inddeler det mest anvendte format i den visuelle verden, firkanten, på den mest oplagte måde, Fra hjørne til hjørne, opstår der fire trekanter, som både er et konkret billede og samtidig indeholder det ultimative perspektiv, og således gør hele verden mulig.”

Malte Fisker
“Trekanten er et simpelt tegn, men samtidig uendeligt komplekst. Maler man den samme trekant igen og igen og igen, vil ikke en eneste af dem være identiske. Der vil altid være en lille variation. Hvor forskellige bliver resultaterne eller omvendt hvor ens? Det interessante ligger ligeså meget i hvad der er udenom, under eller indeni, som i selve trekanten. Indholdsmæssigt men i høj grad konkret. Hvilken retning vender penselstrøgene, hvilken farve er de geometriske former malet ovenpå osv? Detaljer man måske ikke lægger mærke til ved første øjekast, men som er altafgørende for helheden. Tæt på fornemmer man at malerierne har tekstur og er håndmalede, og til tider ændrer farverne sig sagte afhængigt af hvor man står og kigger fra. Jeg maler trekanter som var de firkanter!.”

Morten Steen Hebsgaard

Po
    Ol
“Ordet trekant giver et virvar af associationer: pyramide, sex, magt, hierarki, kostpyramide, sex, gravkammer, sex, matematik, trafikskilt, geometri, sex, ect. Blot ved en simpel søgning på Google på ordet trekant udfolder associationsrækken sig. Ordet pool er et ord på fire bogstaver, ordet har to betydninger og en række associationer tilfælles med ordet trekant.”

Leonard Forslund
“Triangelkult
Geometriens triangel är som symbol tyngd av kultur, allt ifrån det antika Grekland, via kristendomen till den frisläppta pornografien i slutet av nittonhundrasextiotalet. Inom målarkonsten blir den flitigt använd inom renässansen i alla möjliga perspektiviska konstruktionsmodeller alltsamman härstammande från det “gyllene snittet”. Även andra symboliska och kulturella funktioner har triangeln stått modell för, såsom bilden på ett hierarkiskt system, Bermudatriangeln och Drakens triangel, Napoleons hatt etc. Det är en hel del som den geometriska grundformen ligger under för, orsaken är naturligvis den starka visuella men också fysiska form den utgör.

I själva verket har den trehörnade formen aldrig intresserat mig som sådan i min egen måleriska praktik. Vad jag minns har jag aldrig medvetet arbetat med denna geometriska eller symboliska form, bortsett från en enda målning från 1997, Korrekt Jungfrubål, som jag visade första gången i Stockholm samma år. Själva motivet, ett silkscreenat fotografi, härstammar från tidigt 70-tal, ingick i en reklam för våtservetter, en ny slags, nämligen en intimservett.

I kölvattnet på det sena 80-talets låneekonomi, den sk yuppie-eran och det tidiga 90-talets mycket allvarliga ekonomiska kris som hade drabbat Sverige, återuppstod en nyfeministisk våg som vände sig mot det kraschade manschauvinistiska samhälle vars könssegregation under 80-talet hade varit den dominerande faktor som än engång fatalt hade misslyckats. Fler och fler deklarerade sig som feminister män som kvinnor, där uppstod ett normbildande feministiskt mantra i den svenska samhällsdebatten som man aldrig tidigare hade upplevt. En något klaustrofobisk känsla uppstod då alla i den kulturella eliten marscherade i takt.
I detta klimat tillkom min målning Korrekt Jungfrubål som en slags problematiserande kommentar till det politiskt korrekta läge som den gällande samhällsdebatten befann sig i. En slags patetisk kyskhet hade uppstått, med å ena sidan mannen som skamset uppgav sina attribut och deklarerade sig som tvekönad och å andra sidan ett nyfeministiskt väsen som för allvar tvättade bort sitt underdåniga prefix.
För att ytterligare göra det mera komplext uppstod begrepp som metrosexualitet, quer och andra könspolitiska yttringar. Våt- eller intimservetten som i min målning döljer kvinnans kön, var den kalla och fuktiga korrekthetsdämpare som man så ofta upplever i samhällsdebatten, en som ständigt försöker hålla allt desinficerat, särskilt i den svenska.

Bortsett från den ursprungliga diskursen som Korrekt Jungfrubål ingick i, som här i detta nya sammanhang har blivit något mera konkret, nämligen en utställning där triangeln utgör den gemensamma nämnaren, så är det nog den enda reella trekant som jag har arbetat med, mer eller mindre medvetet, mer eller mindre synlig, mer eller mindre ren, i mitt måleri.

København 30 oktober 2010″

Malene Landgreen
“Den hvide klovns hat, En kileform. En vej ind. En tragtform. En vej ud. En perspektivisk vej ud i det uendelige. Et symbol på åndelig udvikling. En vej ud af billedet. En vej ind i billedet. En pilespids. En stærk konstruktion. Treenighed. Et større og et mindre. En pyramide. Et udgangspunkt og et mål. Et punkt og en linie. Det jordiske og det kosmiske. Et alt og et intet. Et kræmmerhus. Et symbol for kvindekøn. En kegle. Åndens fald ned i materien. En prisme. En åbning i Scenetæppet. Frigørelse og genopstigen til det åndelige plan. En trekant.”

Bodil Nielsen
“En trekant er et trylleornament. Fuldstændigt alment kendt og brugt overalt og altid. Den kan optræde på mange forskellige måder på en flade, ofte på én gang. I et maleri kan den på den aller enkleste og åbne måde fremtrylle en fornemmelse af rumligheder og forskellighed. Der er noget uafsluttet over den, derfor rækker den ud, den skaber hele tiden nye forbindelser, samtidig med at den synes kontant i sit veldefinerede form. Ligesom firkanten, og f.eks. cirklen og måske stjernen, har den noget modelagtigt over sig. Som eksempler i en anden målestok.

Den peger i et glimt. “Where the Pyramid Meets the Eye” (Roky Erickson).”

Nikolaj Recke
“Recke’s work 10 Meters of Extended German Coastline (2006) www.nikolajrecke.dk/work/coastline where he traveled to North Germany and dug into the beach shore to extend the total sum of German coastline by 10 meters.
In the gallery will be bags with the sand from the intervention and a series of documentation photographs. The act of removing thus becomes an act of extending and the ’leftover’ material is recontextualized in the gallery space as the artwork. As such the work is a generous gesture towards or rather a gift to the German people – Recke conceptually enlarges your country and allows you to own a concrete piece of that enlargement; at the same time as the work makes a reference to the fact that the size of Germany in terms of square kilometers is disproportionate with the length of its coastline (the complete opposite of Denmark) and that Germans often come to Denmark on vacation exactly because of that.”

Steffen Jørgensen

René Schmidt
“Jeg modellere næsten alt hvad jeg laver i trekanter. Skal jeg lave objekter med dobbelt krumme overflader kantet så er det trekanten. Hver trekant reflektere lyset forskellig men ens på hele fladen/trekanten. Modsat en kugle hvor hvert enkel lysbølge reflekters forskellig og giver flydene overgange/skygger. Et hvidt krystalinsk objekts fremstår flimmrende af  forskellige toned flader.”

Andreas Schulenburg
“trekanten er for mig et stykke blikfangsmekanik, og derfor bliver den flittigt brugt i reklamer blandt andet i logoer og cigaretreklamer. Der hvor trekantens punkter mødes og peger hen fænger ens koncentration. Trekanten er også fyldt med selvmodsigelser, på den ene side er den konstruktionsmæssig en enormt stærk form, og på den anden side er den enormt udynamisk, da tallet 3 jo normalt er forbundet med uligevægt, som f.eks. I et trekantsdrama.”

Jonas Hvid Søndergaard
“I 10 klasse var jeg på en uges landmålingstur for sammen at måle en dansk ø op og tegne den ind på et kort. Vi benyttede os af triangulering som man har brugt siden 1750 til at måle land op med. Det er en metode, hvor man deler sit område op i et væld af trekanter, og ved at måle mellem trekanternes vinkelspidser kan man tegne et kort. Da jeg senere begyndte at arbejde seriøst med maleri begyndte jeg næsten automatisk at arbejde med trekantsformen, og som man kan lave et landkort af trekanter, viste det sig man også kan lave et maleri.”

Mogens Møller

Søren Taaning
“Hairy Snowflake, Den svenske matematiker Helge von Koch ønskede en dag i 1904 at konstruere  en snefnug – og i konstruktionen af sin snefnug skabte han samtidig en fraktal (matematisk objekt). Koch lavede sit snefnug med et ganske simpelt system, hvor man tager en ligesidet trekant og erstatter den med en nedskaleret version af sig selv. En proces der teoretisk set kan gentages i det uendelige. Koch’s snefnug kan derfor skabes i versioner der består af tusinder af små trekanter. Ligesom naturens snefnug dannes ved nedsmeltning af mange tusinde iskrystaller.”