Det er ingen hemmelighed, at kvindelige kunstnere gennem generationer har arbejdet under vanskeligere vilkår end deres mandlige kolleger. Først i 1908 fik kvinder adgang til kunstakademiet på lige fod med mænd. Alligevel har talrige kvindelige kunstnere sat markante spor i billedkunsten – spor, som senere ofte er blevet udvisket eller reduceret til fodnoter i kunsthistorien.
Men noget tyder på, at tiden er ved at ændre sig. I dag kæmper flere kvindelige kunstnere sig frem til store udstillinger, og museer verden over genbesøger deres samlinger og forskning med et nyt blik: Hvem blev glemt? Hvem blev overset? Og hvilke historier mangler stadig at blive fortalt?
Et nyt blik på kunsthistorien
Interessen for kvindelige kunstnere mærkes tydeligt i den voksende strøm af bøger om emnet. Flere udgivelser forsøger at rette op på årtiers – nogle vil sige århundreders – skævvridning.
Interessen for kvindelige kunstnere mærkes tydeligt i den voksende strøm af bøger om emnet. Flere udgivelser forsøger at rette op på årtiers – nogle vil sige århundreders – skævvridning.
I Danmark har kunsthistorikeren Eva Pohl sat fokus på de glemte fortællinger i Gennembrud om dansk kunst fra 1600-tallet og frem, mens udgivelsen Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910 stiller skarpt på en række kvindelige kunstneres bidrag til den danske kunstscene i slutningen af 1800-tallet.
Internationalt har den britiske kurator Katy Hessel opnået bestsellerstatus med Historien om kunst uden mænd, der kortlægger kvindelige kunstneres bidrag på tværs af lande og epoker.
Franciska Clausen, Fisken, 1926. Olie på lærred, Museum Sønderjylland.
Ebba Carstensen i sit atelier i 1955. Foto: Kunsthistorisk Billedarkiv, Det Kgl. Bibliotek
Også på udstillingsfronten fremmanes kvindelige kunstnere. På Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa kan man bogstaveligt talt træde ind i Franciska Clausens univers (1899-1986) og hendes samtidige kollega Ebba Carstensen (1885-1967), kendt som "Danmarks mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, kan man møde på Sorø Kunstmuseum og senere Øregaard Museum.
Mere nutidig er Anna Thommesen (1908-2024), hvis vævende værker netop nu kan opleves på Statens Museum for Kunst.
Tilsammen tegner det et billede af en kunsthistorie, der er langt mere mangfoldig, end mange tidligere har fået indtryk af.
Udstillinger over hele landet
Den nye opmærksomhed er ikke kun et akademisk projekt. Den kan også mærkes ude i udstillingssalene. Kigger man i den online kalender hos Art Matter, mødes man af et opsigtsvækkende tal: mere end 70 soloudstillinger og gruppeudstillinger med kvindelige kunstnere inden for blot de næste 14 dage.
Den nye opmærksomhed er ikke kun et akademisk projekt. Den kan også mærkes ude i udstillingssalene. Kigger man i den online kalender hos Art Matter, mødes man af et opsigtsvækkende tal: mere end 70 soloudstillinger og gruppeudstillinger med kvindelige kunstnere inden for blot de næste 14 dage.
I Vestjylland inviterer Holstebro Kunstmuseum publikum til at opleve værker af to generationer af kunstnere. Her mødes fotografen Kirsten Klein – en af Danmarks mest betydningsfulde nulevende fotokunstnere – med performancekunstneren Sophie Dupont, der i de senere år har markeret sig stærkt på både den danske og internationale kunstscene.
Sophie Dupont: Breathe. Foto: Sofus Graae
Isa Genzken: Untitled, 2018. Foto: Galerie Buchholz.
Også i København mødes generationer. I Den Frie Udstillingsbygning præsenteres værker af den internationalt anerkendte tyske kunstner Isa Genzken, mens den unge danske billedkunstner Eliyah Mesayer i kældergalleriet åbner en flig af den imaginære stat Illiyeen – et poetisk og politisk univers.
Fra Aalborg til Faaborg
Rejser man nordpå, byder Kunsten i Aalborg på en særlig oplevelse. Her har performancegruppen Sisters Hope kurateret en sanselig udstilling med værker fra museets egen samling. Samtidig viser museet en stor præsentation af den finske foto- og videokunstner Elina Brotherus, der gennem årtier har udfordret grænserne mellem selvportræt, performance og fotografi.
Rejser man nordpå, byder Kunsten i Aalborg på en særlig oplevelse. Her har performancegruppen Sisters Hope kurateret en sanselig udstilling med værker fra museets egen samling. Samtidig viser museet en stor præsentation af den finske foto- og videokunstner Elina Brotherus, der gennem årtier har udfordret grænserne mellem selvportræt, performance og fotografi.
På Fyn fortsætter strømmen af kvindelige kunstnere. Kunstmuseum Brandts i Odense viser svenske modernisters farvemættede, drømmende værker, mens udstillingsstedet M100 præsenterer den dansk-algeriske kunstner Nadia Gueddouh. I Faaborg udstiller Skitsehandlen, Noah Umur Kanber, der fik bred opmærksomhed efter sin deltagelse i DR-programmet Kunstnerkolonien.
Sigrid Hjertén: Atelierinteriør, 1916 vises på Kunstmuseum Brandts. Foto: Albin Dahlström / Moderna Museet
Kunstvandring i Aarhus – og FOMO i København
I Aarhus kan kunstinteresserede næsten få motion samtidig med kulturoplevelserne. Tolv udstillinger med kvindelige kunstnere finder sted i byen inden for de næste to uger. En af de nyeste tilføjelser til byens kunstlandskab er en permanent skulptur af den visionære kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, netop indviet på pladsen foran ARoS.
I Aarhus kan kunstinteresserede næsten få motion samtidig med kulturoplevelserne. Tolv udstillinger med kvindelige kunstnere finder sted i byen inden for de næste to uger. En af de nyeste tilføjelser til byens kunstlandskab er en permanent skulptur af den visionære kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, netop indviet på pladsen foran ARoS.
Og så er der København.
Ser man på listen over udstillinger i hovedstadsområdet, er det næsten umuligt ikke at få et mildt anfald af FOMO – Fear Of Missing Out. Over 30 udstillinger med kvindelige kunstnere er åben eller åbner i den nærmeste fremtid. Spørgsmålet er ikke længere, om der findes kvindelige kunstnere at udstille, men hvordan man overhovedet når at se dem alle.
Et muligt vendepunkt
Den pludselige synlighed betyder ikke, at der er opnået ligestilling mellem kvindelig og mandlige kunstnere. Kunsthistorien bliver ikke skrevet om fra den ene dag til den anden. Men noget er i bevægelse.
Den pludselige synlighed betyder ikke, at der er opnået ligestilling mellem kvindelig og mandlige kunstnere. Kunsthistorien bliver ikke skrevet om fra den ene dag til den anden. Men noget er i bevægelse.
Museer revurderer samlinger. Forskere genopdager navne, der i årevis har været glemt. Og publikum møder kunstnere, som måske altid burde have haft en central plads.
Måske er vi vidne til et vendepunkt – hvor kunsthistorien langsomt udvides, så den ikke længere fortælles som historien om mænd og deres værker, men som historien om kunsten i al dens mangfoldighed.
Og for den nysgerrige museumsgænger er det gode nyheder: Der har sjældent været så meget at opdage.
