Marie Munk vil forskyde vores forståelse af kroppen

Af
4. august 2025

Marie Munks kunst er som et laboratorium, hvor hun konstant undersøger og udfordrer den menneskelige krops form og funktion: “Jeg vil gerne vise, hvordan vores forståelse af kroppen er i konstant forandring, og hvordan vi som mennesker forsøger at forstå os selv midt i det hele.”

Portræt Marie Munk, Placenta, Roskilde Festival 2024. Foto: Thomas Olsen

Marie Munks kunst er som et laboratorium, hvor hun konstant undersøger og udfordrer den menneskelige krops form og funktion: “Jeg vil gerne vise, hvordan vores forståelse af kroppen er i konstant forandring, og hvordan vi som mennesker forsøger at forstå os selv midt i det hele.”

Af
4. august 2025

Marie Munk skaber sanselige, groteske og ofte humoristiske fremtidsscenarier, hvor kroppen er i konstant forhandling med teknologi og normer. Hun arbejder i krydsfeltet mellem installation, skulptur og performance – og bruger materialer som silikone og lyd til at stille skarpt på vores kropslige fremmedgørelse og forbundethed.
Marie Munk arbejder dér, hvor krop og teknologi smelter sammen og går i opløsning. Hendes praksis er drevet af en indre uro – en fornemmelse af kropslig fremmedgørelse i en verden, hvor teknologiske fremskridt konstant forskyder vores selvforståelse. Gennem storskala installationer, skulpturer og performative elementer skaber hun sanselige, ofte absurde fremtidsscenarier, hvor silikone, sci-fi og menneskelige instinkter kolliderer.
Portræt Marie Munk. Foto: Luna Stage
Portræt Marie Munk. Foto: Luna Stage
I øjeblikket er hun i gang med flere projekter på Statens Værksteder for Kunst, hvor hun udvikler både udstillingsværker til hendes nærtstående solo-udstilling på Galleri Maria Friis og en 7 meter høj og 6 meter bred installation til det fortstående Golden Days i København. Med et sprog, der balancerer mellem det nuttede og det urovækkende, inviterer hun os til at stille spørgsmål ved vores mest grundlæggende forestillinger om os selv.
"Min kunstneriske praksis er i høj grad drevet af en indre uro – en følelse af, at jeg i stigende grad fremmedgøres fra mit eget kød og blod i en verden, der i stigende grad udfordrer vores fysiologis relevans gennem teknologiske fremskridt. Fremskridt, der brager frem med accelererende hast, og tvinger os til at re-kalibrere vores kropslige selvforståelse og kødelige forankring i verden med samme tempo. Med et urovækkende visuelt sprog diagnosticerer jeg vores samfund gennem vores forhold til kroppen. Jeg undersøger ambivalensen i vores kødelige natur – en balancegang mellem det nuttede og det groteske, det forførende og det frastødende." siger Marie Munk, og fortsætter:
"Gennem storskala installationer, der kombinerer skulptur, bevægelse, lyd og interaktion, skaber jeg surrealistiske fremtidsscenarier fyldt med humor og sci-fi-stemning. Mit mål er at vække folks fantasi og udfordre de normative forestillinger om kroppen i en tid, hvor teknologisk innovation og effektivitet i stigende grad former og kontrollerer både vores adfærd og vores fysiske kroppe. Jeg søger at bearbejde vores kropslige rodløshed og pege på en universel, kropslig forbundethed mellem mennesker."
Big Energy, Gammel Holtegaard. Foto: David Stjernholm
Big Energy, Gammel Holtegaard. Foto: David Stjernholm
Inspiration og arbejdsproces: En konstant udforskning
Marie Munk beskriver sin kunst som et laboratorium, hvor hun konstant undersøger og udfordrer den menneskelige krops form og funktion. Inspirationen til hendes værker kommer fra en bred vifte af kilder – både interne og eksterne. Fra det fysiske rum til de nyeste videnskabelige opdagelser, alt bliver bearbejdet og omdannet til værker, der inviterer beskueren til at se på verden på en ny måde.
"Jeg finder inspiration mange forskellige steder,“ forklarer Munk, og fortsætter:
"I mig selv, mine omgivelser og i det, jeg læser og ser – fra forskning og bøger til dokumentarer, tendenser og hypoteser. Det er ofte en blanding af det umiddelbare og det, der er mere abstrakt. For mig er det spændende at trække på alle de indtryk, jeg har, og bruge dem til at skabe noget nyt."
Jeg forsøger at bearbejde vores kropslige rodløshed og pege på en universel, kropslig forbundethed mellem mennesker.

<em>Marie Munk</em>

Når Munk arbejder på sine værker, følger hendes proces ikke altid en fast opskrift. Det afhænger af projektet. På mindre værker som dem til Radical Purge bruger hun en mere fysisk tilgang i atelieret, hvor materialerne og hendes hænder leder processen. På større projekter, som hendes arbejde til Golden Days Festival, er det skitser og samarbejde med eksterne fabrikanter, der sætter rammen for værkets udvikling.
"Min proces er meget forskellig fra projekt til projekt," siger hun.
"Når jeg arbejder på mindre værker, som til min udstilling på Galleri Maria Friis, foregår meget af processen i hænderne i mit atelier. For større projekter som til Golden Days Festival arbejder jeg mere digitalt i starten – med skitser og renderinger – og samarbejder med forskellige fagfolk for at få det teknisk til at fungere."
Kroppen som laboratorium: En kontinuerlig udforskning
For Munk er kroppen ikke bare en biologisk størrelse. Den er et spejl for samfundets normer, teknologiske drømme og vores forsøg på at fastholde os selv midt i en tid, der er præget af konstant forandring. Hendes værker fungerer som et laboratorium, hvor hun adskiller og samler kroppen i nye former – et sted, hvor det uskyldige og det urovækkende konstant mødes.
Divine Desire, Stine Deja & Marie Munk. Foto: Kunstdokumentation.dk
Divine Desire, Stine Deja & Marie Munk. Foto: Kunstdokumentation.dk
"Der er ofte utroligt mange tanker og overvejelser bag et værk. Jeg håber, at man oplever en meget umiddelbar reaktion – måske en følelse af at være genkendt, men også at man bliver udfordret og undrer sig. Jeg håber, at mine værker kan være med til at sætte nogle tanker i gang – at man tager noget med derfra: et nyt perspektiv, en undren, en irritation, en åbenbaring eller bare et anderledes input."
Jeg forsøger at bearbejde vores kropslige rodløshed og pege på en universel, kropslig forbundethed mellem mennesker. Jeg håber, mine værker kan være med til at fostre en følelse af samhørighed.
En bouillonterning af det menneskelige destillat
Når Radical Purge åbner 15. august i Galleri Maria Friis, er det med en serie værker, der kredser om idéen om radikal kropslig udrensning, en udrensning Munk beskriver, som en slags absurd kogt essens af det menneskelige.
"Med Radical Purge udforsker jeg idéen om radikal kropslig udrensning og serverer en absurd bouillonterning af det menneskelige destillat."
Sideløbende med Radical Purge arbejder Marie Munk også på My Heart Will Go On and On – en midlertidig offentlig installation til Kongens Nytorv under Golden Days Festival i september, der i år har valgt Kærlighed som tema. Her tager hun fat i det romantiske løfte om evig kærlighed, og undersøger dets symbolske og klichéfyldte facetter.
<em>Marie Munk i Metalværkstedet på Statens Værksteder for Kunst, arbejdende på værket til Golden Days. Foto: Lærke Kartvedt.</em>
Marie Munk i Metalværkstedet på Statens Værksteder for Kunst, arbejdende på værket til Golden Days. Foto: Lærke Kartvedt.
"Med værket My Heart Will Go On and On iscenesætter jeg det romantiske løfte om evig kærlighed og undersøger dets kropslige, klichéfyldte og symbolske betydninger i en tid, hvor grænserne mellem menneske og teknologi forskydes."
Marie Munks arbejde, kan også opleves i dette års Enter Art Fair, hvor hun udstiller to værker i skulpturhaven. Værkerne er fremstillet i samarbejde med 10tons.
Sidst, er der en udstilling du ser frem til at se?
Jeg bor ikke i Danmark til daglig, men følger jo stadig med i, hvad der sker. Så der er faktisk mange udstillinger, jeg gerne vil se, men som jeg desværre ikke har haft tid til at besøge endnu. Jeg håber især at kunne nå forbi Soft Robots på Copenhagen Contemporary, blandt mange andre.

BIO MARIE MUNK.


Marie Munk was born in Denmark in 1988 and currently lives and works in Atlanta, Georgia (USA). She received her MA from the Royal College of Art in London in 2016.


Marie Munk is an interdisciplinary artist, working with sculpture, installation, video, and performance. She is concerned with how technological innovation, where info-tech, biotech, and the commercial world interfere, both characterize and dominate our environment, our behavior, and our bodies.

Marie Munk exhibits internationally solo or together with artist Stine Deja. Munk has exhibited internationally at MU Hybrid Art House, ALBA Gallery, HeK - House of Electronic Arts, Tranen Center for Contemporary Art, PERMM Museum of Contemporary Art, MdbK – Museum der bildende Künste, NCCA Arsenal – National Center of Contemporary Art Arsenal, EXPO Chicago, Galerie Lisa Kandhofer, Mira Digital Art Festival, Museum Villa Rot, and Annka Kultys Gallery, among other institutions and festivals.
 
Munk is represented by Galleri Maria Friis (Copenhagen). Her works are in the collections of the Arken Museum of Contemporary Art​, the Danish Arts Foundation, and Ny Carlsbergfondet (New Carlsberg Foundation).

Munk was in 2022 awarded a three-year working grant from the Danish Arts Foundation. In May 2020 Munk was awarded Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Talent Prize. In 2019 she was, together with Stine Deja, shortlisted among the finalists for the Remmen Foundation Art Prize 2019 for their collaborative work. In 2018 Munk and Deja were awarded by the Danish Arts Foundation for their collaborative project Synthetic Seduction at KH7 Artspace.
​​
Current and Coming Shows
​​
Permanent Commission for
The Goat Farm Arts Center, Atlanta, USA.
​​
Solo
Galleri Maria Friis
August 2025
Copenhagen, Dk.
​​
Solo presentation
GOLDEN DAYS
September 2025
Copenhagen, Denmark.

Enter Art Fair Sculpture Park
August 28-31 2025
Copenhagen, Denmark

Bloom Festival
May 2026
Copenhagen, Denmark.

HEARTLAND
June 2026
Egeskov, Fyn, Denmark

Link to full CV.