På legende vis danner det fragmentariske og repetitive grobund for Asger Harbou Gjerdeviks afsøgning af massekultur og den moderne tilværelses vilkår. I kompositioner, der balancerer mellem det figurative og det abstrakte, afprøver Gjerdevik symbolers narrative egenskaber og menneskets individuelle og kollektive bevidsthed.
En uge før ferniseringen står Asger Harbou Gjerdeviks atelier halvtomt. Værkerne, der skal indgå i den kommende udstilling In Motion på Alice Folker Gallery i København, er for nylig blevet afhentet, så lokalet i den gamle industribygning fremstår lysere og ved første øjekast også mere anonymt, end det plejer.
I midten af lokalet står en modelbygning af udstillingen tilbage, ligesom skitser, udprintede logoer og indtørrede malerpletter udgør spor af de værker og den udstilling, der snart ser dagens lys.
I året op til udstillingen har atelieret været fuld af liv. Her har pulserende fransk hiphop og store armbevægelser sat dagsordenen for den kreative proces og de undersøgelser, som Gjerdevik har gjort sig på de udspændte lærreder.
I året op til udstillingen har atelieret været fuld af liv. Her har pulserende fransk hiphop og store armbevægelser sat dagsordenen for den kreative proces og de undersøgelser, som Gjerdevik har gjort sig på de udspændte lærreder.
Asger Harbou Gjerdevik i sit atelier under arbejdet op til sin udstilling In Motion på Alice Folker Gallery. Foto: Jakob Storm.
Som at lægge kabale
Det store atelierrum har været opdelt i afdelinger for forskellige forstudier og produktionsetaper, og Gjerdevik fortæller, hvordan dette har givet de rette omstændigheder for værkernes tilblivelse:
”Jeg har haft én del af mit atelier, hvor jeg har undersøgt billedmateriale. Her har jeg haft en form for projektionsrum eller fremkalderrum – et mørkekammer, vil jeg næsten kalde det”
Foto: Jakob Storm.
Andre steder er der blevet testet kompositioner, farvekombinationer og motiver, mens den største væg har været dedikeret til malerkunsten og været dér, hvor de definitive valg er blevet taget.
For Gjerdevik har denne opdeling ageret grobund for en organisk undersøgelses- og udvælgelsesproces, hvor adskillige studier har kunnet sameksistere, påvirke hinanden og i fællesskab vokse sig større.
For Gjerdevik har denne opdeling ageret grobund for en organisk undersøgelses- og udvælgelsesproces, hvor adskillige studier har kunnet sameksistere, påvirke hinanden og i fællesskab vokse sig større.
“Det er lidt som en kabale, der skal gå op,” siger Gjerdevik og fortsætter:
“Det ene kan afføde det næste, og det gør det ofte i sådan en proces. Så tester man f.eks. et motiv, der er spændende, nogle farver eller en komposition på ét værk, og vælger derefter at tage det med over i et andet værk for at bruge det på en ny eller anden måde. På den måde opstår der nye muligheder eller problemer, der skal løses. Som en slags evig kabale.”
En ikonografisk diskografi
Gjerdevik ser sine udstillinger som individuelle musikalbum, hvor værkerne, ligesom sange, både kan stå alene, men også er en del af en større og samlet fortælling.
Ved at arbejde på flere ad gangen danner der sig i værkerne et fælles sprog – et sammenkog af de inspirationskilder og livsbegivenheder, som Gjerdevik har omgivet sig med under produktionsperioden.
For Gjerdevik er en del af skabelsesprocessen at indsamle og studere allerede eksisterende billeder, herunder især grafiske produktioner som logoer, mønstre, teksttyper og ikoniske motiver af andre kunstnere.
“Jeg synes, det er spændende at betragte så meget som muligt som materiale, jeg kan bruge i mine billeder,” siger han.
På udstillingen In motion på Alice Folker Gallery vil velkendte motiver som MTV-logoet, Skriget og de glansbilledlignende Fiorucci-engle derfor være til at spotte i Gjerdeviks kompositioner.
“Vi bliver eksponeret for så mange referencer og symboler, og jeg tror, der er en ekstremt stor signalværdi i, hvad de her ting står for eller repræsenterer. Både helt konkret, men også fordi alle har deres egen individuelle tilgang og forhold til dem.”
Skriget som advarsel om atomaffald
Om Edvard Munchs Skriget fortæller Gjerdevik: ”Det er jo så kitsch, som det kan være, men det er også et motiv, som jeg synes er fuldstændig fantastisk. Det er blevet et eviggyldigt motiv - du kan finde det alle steder. Det bliver brugt som emoji. Man har endda overvejet at indgravere det på kapsler med atomaffald.”
Om Edvard Munchs Skriget fortæller Gjerdevik: ”Det er jo så kitsch, som det kan være, men det er også et motiv, som jeg synes er fuldstændig fantastisk. Det er blevet et eviggyldigt motiv - du kan finde det alle steder. Det bliver brugt som emoji. Man har endda overvejet at indgravere det på kapsler med atomaffald.”
Gjerdevik forklarer, hvordan det i Finland blev foreslået, at netop Skrigets ængstelige ansigtsfolder kunne agere nonverbalt skræmmebillede på nedgravet atomaffald, idet man mente, at værkets følelsesmæssige indvirkning – og dermed også afkodningen af motivets foruroligende budskab – ville holde flere tusinde år ud i fremtiden.
Beretningen eksemplificerer, hvordan visuelt materiale effektivt kan formidle budskaber på tværs af sprogbarrierer, kulturer og generationer. For Gjerdevik viser det, hvorfor det netop kan være interessant at gøre brug af disse ladede og universelle motiver, fordi de bringer et prædisponeret og etableret narrativ med sig.
Asger Harbou Gjerdevik: Papillon. Foto: Jakob Storm.
Asger Harbou Gjerdevik: Sign o' the times. Foto: Jakob Storm.
Asger Harbou Gjerdevik: Unreal City - Fiorucci. Foto: Jakob Storm.
Fingeraftryk
Et andet letgenkendeligt motiv, der er blevet bearbejdet i Gjerdeviks billeder, er fingeraftrykket. Selvom der her ikke er tale om et ikon eller en specifik reference, er fingeraftrykket et universelt mønster, som alle kan identificere.
Et andet letgenkendeligt motiv, der er blevet bearbejdet i Gjerdeviks billeder, er fingeraftrykket. Selvom der her ikke er tale om et ikon eller en specifik reference, er fingeraftrykket et universelt mønster, som alle kan identificere.
”Det er måske det mest basale, man kan bruge som menneske. Det er individuelt, det peger præcis på én person, men det er også noget, som vi alle sammen har.”
Fingeraftrykket kan ikke mindst fungere som identitetsmarkør – et emne som Gjerdevik tydeligst behandler i værket Papillon, der refererer til den autobiografiske roman af samme navn.
I bogen bliver en mand (angiveligt) fejlagtigt dømt for et mord, han ikke har begået, og netop fingeraftrykket står tilbage som det kendetegn, hovedpersonen har tilbage, når alle andre personlighedstræk gradvist bliver frarøvet.
I bogen bliver en mand (angiveligt) fejlagtigt dømt for et mord, han ikke har begået, og netop fingeraftrykket står tilbage som det kendetegn, hovedpersonen har tilbage, når alle andre personlighedstræk gradvist bliver frarøvet.
”Der er mange lag i fingeraftrykket. Jeg tror faktisk, det er det, jeg synes er sjovt. Men det ligger også på grænsen mellem at være rigtig dybt og rigtig banalt,” forklarer Gjerdevik og nævner, hvordan fingeraftrykket bliver brugt i overvågningskultur og som registrerings- og identifikationsmetode, men også hvordan hånden og fingrene, helt basalt, er det nemmeste og hurtigste redskab, man som menneske har adgang til.
På den måde agerer motivet både reference til træk i det moderne samfund, men også til mennesket og kunstneren som skaber – foruden kunstnersignaturens ophøjede betydning og Gjerdeviks egen eksistens.
Fakta
Asger Harbou Gjerdeviks soloudstilling In motion på Alice Folker Gallery i København kan ses frem til fredag d. 26. september.
Gjerdeviks værker kan desuden opleves på kunstmessen Chart på Charlottenborg 28 – 31 august.
Asger Harbou Gjerdevik (f. 1986) er uddannet fra Royal College of Art, London og Central Saint Martins College of Art and Design, London. Gjerdevik arbejder med forskellige medier som maleri, skulptur, collage og tegning.
Seneste soloudstillinger omfatter institutioner som Alice Folker Gallery, København; CCA, Andratx (2021); Politikens Forhal, København (2021) og Kunstforeningen Gl. Strand, København (2019).
Han har desuden medvirket i gruppeudstillinger på Skovgaard Museum, Viborg (2024); Quantum Oddity Gallery, Berlin (2023); Studio Schreck Gustafsson, Borrby (2023); Alma Pearl Gallery, London (2023); Den Frie Udstillingsbygning, København (2023); Art Brussels, Bruxelles (2022); Philipp Haverkampf, Berlin (2020); dépendance Bruxelles x Alice Folker (2020) og Kunsthalle E-werk, Schwerin (2019).
Gjerdevik har udført offentlige kommissioner til Vestre Landsret (2021) og Østre Landsret (2022) i Danmark, samt Tietgenskolen, Odense (2024) Hans værker findes i flere oQentlige samlinger, herunder Københavns Byråd, Politikens Hus og Retten i Lyngby.
Asger Harbou Gjerdevik er repræsenteret af Alice Folker Gallery (København).
