Guide: Art Tours

Af
1. marts 2026

Tag med når kunstnere og kuratorer viser rundt i aktuelle udstillinger, eller hop med på en guidet tur hvor kunsten bevæger sig ud i gaderne sammen med dig.

Konst & Känsla. Foto: Sanna Dolck Wall/Moderna Museet

Tag med når kunstnere og kuratorer viser rundt i aktuelle udstillinger, eller hop med på en guidet tur hvor kunsten bevæger sig ud i gaderne sammen med dig.

Af
1. marts 2026

Rundt omkring på byens udstillingssteder vil der under Art Matter Festival løbende blive tilbudt omvisninger og guidede ture i de aktuelle udstillinger. Her vil dygtige formidlere tage dig på en tur gennem ekstraordinære kunstværker og dykke ned i spændende historier. 
Kom f.eks med, når kurator Pernille Lystlund Matzen og stamcelleforsker Martti Maimets tager dig med i udstillingen LIQUID BODIES i Politikens Forhal og på Medicinsk Museion. Hvor de vil dykke ned i stamcellernes verden på tværs af kunst, videnskab og historie. Du kan også deltage i forskellige guidede ture f.eks. på Moderna Museet i Malmö hvor arrangementet Konst & Känsla (Kunst og følelser) inviterer på en guided oplevelse i udstillingen Deborah Turbeville – Photocollage og Ikram Abdulkadir – Soft Focus, i refleksion over kunsten og de følelser der vækkes i mødet med den, eller deltage i en sanselig vandring gennem nogle af Vesterbros mest spændende og uafhængige kunststeder, hvor du kommer helt tæt på både kunsten, kunstnerne og de mennesker, der driver miljøet frem. Midt i det hele vil du kunne støde på den danske kunstner Mads Lynnerup, der bevæger sig gennem gaderne med performancen Luft Kunsten. Der venter et væld af forskellige omvisninger, walk and talks og guidede ture, der bare venter på at du hopper med.
Se festivalens Art Tours herunder: