Go west!

Af
15. oktober 2008

Både tanke- og oplevelsesmæssigt er der masser at komme til den ægte vestegn efter!

Foto: Kristian Handberg

Både tanke- og oplevelsesmæssigt er der masser at komme til den ægte vestegn efter!

Af
15. oktober 2008

Den psykologiske kortlægning
Kuratorerne Claus Carstensen og Per Aage Brandts udstilling handler om ‘mapping’, kort og kortlægning i psykologisk forstand. Hvordan selvet orienterer sig og definerer sig i sin omverdens kaotiske og omskiftelige omgivelser. Og vi kommer vidt omkring i den tankeudfordrende og alligevel tilgængelige og seværdige udstilling.

Et enkelt og vellykket kuratorisk greb er den linie, der løber langs alle rummenes vægge og som værkerne er ophængt efter. Som horisontlinie eller ruteforslag giver den fin mening i en udstilling, hvor gæsten ellers må orientere sig og tegne sit eget kort (som museet faktisk opfordrer til!).

Udstillingsvue fra Expansions-delen. Foto: Kristian Handberg.
Udstillingsvue fra Expansions-delen. Foto: Kristian Handberg.

Tredeling
Udstillingen er inddelt i de tre dele: Expansions om sociopolitiske og geopolitiske landskaber, Neverlands om psykogeografi og utopiske kort og Contractions om kroppen og det indre rum. Der er dog mange farbare veje gennem udstillingens fascinerende territorium og styrken ved den tematiske ramme er dens bredde frem for et snævert fokus.

Foto-værker af Peter Goin. Foto: Kristian Handberg.
Foto-værker af Peter Goin. Foto: Kristian Handberg.
Forvitrede politiske plakater i det engelske landskab i Paul Grahams værker. Foto: Kristian Handberg.
Forvitrede politiske plakater i det engelske landskab i Paul Grahams værker. Foto: Kristian Handberg.

Politiske efterladenskaber
Udstillingens værker stammer fra de sidste fyrre år, nær og fjern og ofte fra kuratorernes egne samlinger. Expansions-delen er fokuseret på politiske efterladenskaber i landskabet. Paul Grahams forvitrede valgplakater, Peter Goins fotos fra et prøvesprængningsområde og Jan Grarups ubehagelig dokumentariske fotos af krigsofre.
Alle værker, der på foruroligende vis balancerer mellem rå realisme og forførende æstetik.

Kuratorenes egne publikationer i godt selskab! Foto: Kristian Handberg.
Kuratorenes egne publikationer i godt selskab! Foto: Kristian Handberg.

Fiktive stater og verdensomspændende metro
I afdelingen for utopisk kortlægning finder vi passende kunstnergruppen IRWINs fiktive NSK-stat, en verdensomspændende metro og en del referencer fra tressernes utopier og eksperimenter.
I denne del skæmmer dog en montre med bøger, hvor relevante bog-kunstværker af Asger Jorn og Guy Debord og Ed Ruscha ligger side om side med d’herrer Carstensen og Brandts egne publikationer. De første måtte gerne fremvises mere og de sidste burde ikke have været med! Det samme kunne siges om Carstensens egne værker, der uden indlysende relevans popper op forskellige steder i udstillingen.

Fra Contractions-delen i museets store hvide rum i underetagen. Foto: Kristian Handberg.
Fra Contractions-delen i museets store hvide rum i underetagen. Foto: Kristian Handberg.

Kort udfra krop og erindring
Den tredje del finder sted i museets flotte hvide kælderrum og skulle være et mere kropsligt og indre anliggende. Roger Welch behandler den erindringsmæssige kortlægning i Winifred Wakarely Memorial Map, hvor han ud fra en 94-årig dames erindringer skaber en model af en by på hendes barndoms tid. Overlevering er der også Dennis Oppenheims Two Stage Transfer Drawing, hvor kunstneren tegner et mønster på ryggen af sin søn, som denne forsøger at gengive på væggen foran.
Overlevering og orientering er et subjektivt anliggende og som udstillingstitlen siger, er kortets nøgterne skematisering ikke lig med det virkelige område, sådan som vi oplever det.

Roger Welch: Winifred Wakarely Memorial, 1973
Roger Welch: Winifred Wakarely Memorial, 1973
Roger Welchs rekonstruerede model. Foto: Kristian Handberg.
Roger Welchs rekonstruerede model. Foto: Kristian Handberg.

Fungerer i sig selv
Man bliver ikke nødvendigvis klogere på teoretiske begreber som ‘kognitiv semiotik’, og konceptuel kunst er fortolket meget frit. Heldigvis da, for udstillingen er så interessant og velfungerende i sig selv, at den ‘kognitive mapping’ sættes i fuld gang. Så kom til den ægte vestegn, hvor der med denne udstilling er højt til loftet og hældt godt op i den mentale kaffepuns!


Fakta

Udstilling

The Map is not the Territory

4 okt 2008 18 jan 2009

Terry Atkinson, Doris Bloom, Morten Bo, Stig Brøgger, Lars Burchardt, Iben Dalgaard, Peter Frimand, Johanna Lassenius, Chris Burden, Claus Carstensen, Torben Christensen, Clegg Guttmann, Constant, Guy Debord, Peter Fend, Isa Genzken, Peter Goin, Paul Graham, Jan Grarup, Nynne Haugaard, Nikolaj Kilsmark, Henriette Heise, Ulrik Heltoft, Peter Holst Henckel, Irwin, Søren Jensen, Asger Jorn, Sejla Kameric, Martin Kippenberger, Joachim Koester, Jakob Kolding, Ferdinand Ahm Krag, Zoe Leonard, Pham Ngoc Lieu, Armin Linke, Ann Lislegaard, Peter Louis-Jensen, J.V. Martin, Jørgen Michaelsen, Henri Michaux, Bruce Nauman, Dennis Oppenheim, Simon Patterson, John Pfahl, rasmus knud, Søren Andreasen, Kirstine Roepstorff, Ed Ruscha, Pia Rönicke, Christian Schmidt-Rasmussen, Jeanette Land Schou, Svend Erik Sokkelund, K.R.H. Sonderborg, Ola Ståhl, Kajsa Thelin, Svend-Allan Sørensen, Melou Vanggaard, Christian Vind, Roger Welch, Mette Winckelmann, CLUI - Center for land use interpretation, RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Solvej Heise Jakobsen, anonym (Kemo Terror)

Esbjerg Kunstmuseum Se kort og tider

Fakta

The Map is not the Territory er den anden udstilling i museets store fireårige forsknings- og udstillingsserie Kunst i kontekst, der sætter billedkunsten i forbindelse med områder af hverdagslivet, som den oprindeligt er udsprunget af. Hver udstilling arrangeres af en duo, bestående af en billedkunstner og en videnskabelig for-sker fra et helt andet felt end kunsthistorien. Hvor kunsten i seriens første udstilling i 2007 blev sat i forbindelse med det religiøse og åndelige, kobles der denne gang til sprog og tænkning, mens de to kommende udstillinger vil forbinde billedkunsten med hhv. naturens elementer og tilværelsens grundvilkår. Denne udstilling er kurateret af: Billedkunstner tidl. Professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi Claus Carstensen (f. 1957). Forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt (f. 1944) The Map is not the Territory er støttet af Kunstrådet.